23/12 2015 - Formaldehyd, en gift i foder

Formaldehyd i foder
Jeg undrede mig over, at denne gift kommes i foder.
Her er høringen om stoffet: http://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/59128
Vi nåede ikke at svare, da en kort høringsfrist.
Men jeg var nysgerrig og stillede spørgsmålet til styrelsen:
”Formaldehyd?
Ved du mon noget om, hvorfor dette (giftige) stof ønsket brugt i foder.”
Og fik følgende svar:
Fra: Kristina Rørbo (FVST) [mailto:KKR@fvst.dk]
Sendt: 21. december 2015 10:03
Til: Biodynamisk Forbrugersammenslutning
Cc: Rene Sig Svendsen (FVST)
Emne: SV: Spørgsmål?SV: Kort frist: Høring om forslag om godkendelse af Saccharomyces cerevisiae MUCL 39885, godkendelse 6-phytase, samt godkendelse af formaldehyd som fodertilsætningsstoffer
Hej Lars
Formaldehyd har frem til 1. juli 2015 været godkendt som biocid til tilsætning til foder, dvs. til bekæmpelse af salmonella /patogene mikroorganismer i foder. Man havde imidlertid i 2013 besluttet, at denne form for godkendelse ikke skal ligge i biocidreglerne, men i foderreglerne. Derfor er man nu i gang med at ”flytte” godkendelsen til foderområdet. Du har ret i at det er et giftigt stof. Derfor har Kommissionen også foreslået en 5 årig godkendelse frem for de normale 10 årige, og dermed en udfasning af stoffet i foder om 5 år. Dette for at give de få lande i EU, der stadig anvender det, mulighed for at få implementeret alternative løsninger.
Europas Fødevaresikkerheds organisation EFSA har yderligere risikovurderet stoffet, og fundet at det ikke er giftigt for de nævnte dyregrupper i de foreslåede doser. Tilbage er arbejdssikkerheden. Her har Kommissionen fastsat en række tiltag, som skal sikre at arbejderne ikke bliver påvirket negativt ved håndtering af stoffet. Herunder skal der bruges beskyttelsesudstyr, behandling foregå i lukkedes systemer, og de virksomheder der bruger det skal hvert år af de 5 år afrapportere til Fødevarestyrelsen / Kommissionen om brug og eventuelle konstateret problemer.
Formaldehyd har ikke været anvendt som biocid til foder i DK, så det forventes ikke, at der vil blive gjort brug af denne eventuelle godkendelse i DK. I Danmark anvender man varmebehandling til bekæmpelse af salmonella.
Du kan læse mere om det i de to høringsforslag, som ligger på de nedenstående links – de var med i høringen.
http://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/808c41d1-c394-40e0-b3f0-36cf67e4c41b/B.3_SANTE_10055_2015%20%20formaldehyde%20art%2015.pdf
http://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/808c41d1-c394-40e0-b3f0-36cf67e4c41b/B.3_SANTE_10055_2015_ANNEX%20%20formaldehyde%20art%2015.pdf
Håber dette giver svar på dit spørgsmål.
Med venlig hilsen
Kristina Rørbo
Akademisk medarbejder - Kemi og Fødevarekvalitet
+45 72 27 68 86 / krr@fvst.dk
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsen l Stationsparken 31-33 l 2600 Glostrup l Tlf. +45 72 27 69 00 l fvst.dk/kontakt l www.fvst.dk